Nokia Lumia 800 afmålt succes for Nokia

Nokia Lumia 800 får fine anmeldelser af pressen, men er en begrænset succes for Nokia.

Nokia Lumia 800

Man må sige at forhandlerne og teleselskaberne gør, hvad de kan, for at hjælpe Nokia til succes med Lumia 800. Der bliver markedsført og reklameret på livet løs på nettet og i tilbudsaviser. Men det er tilsyneladende begrænset hvor mange, der bliver solgt endnu.

Markedet skal tilsyneladende lige vænne sig til Windows Phone styresystemet og at der findes alternativer til Android og iPhone. Succesen kommer ikke af sig selv. Microsoft og Nokia bliver nødt til at vise, at der er fordele, som ikke fås andre steder. Det som IBM kalder “the compelling reason to act” – den overbevisende årsag til at reagere – at købe. Kunderne vil have noget, som de ikke kan få andre steder – og det er der ikke endnu.

Men når det er sagt, så får man altså en god smartphone ved køb af en Nokia Lumia 800. Man bliver absolut ikke snydt eller luret. Og nogle må da også købe den, siden 3 har haft den udsolgt igennem flere uger nu. Eller også har de bare ikke købt ret mange hjem?

Posted in Nokia | Tagged | Leave a comment

HTC går videre med Windows Phone 7

Selv om HTC har satset stenhårdt på smartphones med Android styresystemet, har Windows Phone 7 stadig plads i strategien.

Windows Phone 7.5 MangoWindows Phone 7.5
På IFA Consumer Electronic Show in Berlin, som sluttede 5. september, lancerede HTC 2 nye smartphones baseret på Windows Phone 7 styresystemet. HTC Titan og HTC Radar vil begge blive udstyret med den nye version Windows Phone 7.5 Mango. Mango er også blevet lanceret for nyligt, og er på vej ud som opdateringer til eksisterende mobiltelefoner med Windows Phone 7.

Dansk tastatur
Windows Phone 7.5 giver nu mulighed for at få dansk tastatur på sin smartphone, hvilket ikke var tilfældet med den ældre version. Ifølge Microsoft er der mere end 500 opdateringer i version 7.5 i forhold til den tidligere version. Se liste over kendte opdateringer

HTC TitanHTC Titan
HTC Titan er en stor smartphone med en 4,7″ SuperLCD touchskærm med en opløsning på 800×480 pixels. Mobilen er udstyret med et 8 Megapixel kamera og et HD videokamera.

HTC Radar
HTC Radar er lidt mere lommevenlig med en 3,8″ skærm og samme opløsning. Her får du “kun” et 5 Megapixel kamera, men stadig mulighed for at optage video i HD 720P format.

Posted in HTC | Leave a comment

Nye muligheder med smartphones

Smartphones udvides med nye faciliteter, muligheder og teknologiske landvindinger konstant. Der er snart ingen grænser for, hvad man vil proppe i de smarte mobiltelefoner.

Apple tager et stort skridt sådan cirka en gang om året. Alle afventer den næste iPhone i rækken. Hvad har de nu fundet på? Forbrugerne glæder sig og konkurrenterne ryster i bukserne for hvad iPhone 5 kommer med af ny teknologi. Hos Wired kan du se, hvad rygterne siger om det nye design.

Én ting ved vi dog. iPhone 5 vil delvist blive produceret af robotter. Apple har fået meget kritik for deres fabrikker i Kina, hvor arbejderne slider sig selv ned, og endda begår selvmord i stor stil på grund af arbejdspres og dårlig arbejdsmiljø.

I stedet for at give arbejderne bedre vilkår og bedre lønninger, bliver der nu sat robotter ind i kampen om at tjene flest mulig penge – en disciplin som Apple har været specielt dygtige i. Her i august har Apple overhalet Exxon og er blevet verdens mest værdifulde børsnoterede selskab. Med en børsværdi på over 330 mia. dollars eller ca. 1.750 mia. danske kroner, er værdien på niveau med det danske BNP.

HTC Evo 3DHTC ræser også derudad, men med en lidt anden filosofi. HTC sender den ene nye smartphone efter den anden på gaden. Tilsyneladende for at kunne tilfredsstille alt og alle. Det virker nærmest som om, at lige så snart de har opfundet en nye teknologisk feature, ja så sender man en HTC smartphone på markedet. Senest har man lanceret HTC EVO 3D med 3D display, 3D kamera og 3D videokamera med mulighed for at optage video i HD-format.
Men hvis man læser kommentarer rundt omkring på fora, som handler om elektronik og specielt mobiltelefoner, så forvirrer de mange modeller måske mere end de gavner. Det ser nærmest ud som om, HTC forsøger at blive for smartphones, hvad Nokia var i “gamle dage” for mobiltelefonerne.

Nokia havde uendelig mange mobil-modeller på markedet og har da også stadig mange ude på hylderne. Det store problem for Nokia er, at de bliver på hylderne og ikke i folks lommer. Nokias salg og markedsværdi er styrtdykket og faldet startede i lang tid før Nokia ansatte en tidligere direktør fra Microsoft. Nu satses der på Microsoft Windows 7 mobile platformen, som ingen andre ellers har haft succes med. Det er knald eller fald for Nokia og til dels også for Microsoft. Hvis Nokia ikke lykkes med projektet er det nok stort set farvel til Nokia – der er ingen vej tilbage. Og det er sandsynligvis også farvel til Microsofts mobilsatsning, for hvis Nokia ikke kan lykkes med platformen, hvem kan så?

Og hvilke nye teknologier vil man så implementere på de kommende smartphones på tværs af brands? Tja. Skærmene kan ikke blive større, da de jo så bliver til tablets. Jeg tror nærmere, at der vil komme flere med lidt mindre skærme omkring 4 tommer. Til gengæld bliver de nok med højere opløsning og med bedre glas forrest til at modstå ridser. Og med endnu bedre lysstyrke.
Lyden kan der vel ikke gøres meget mere ved. Adskillige HTC’er har implementere Dolby surround sound m.m. og så kan man vel ikke forlange mere.
Download hastigheden vil helt sikkert blive forøget. De bedste ligger på 14,4 Mbit/s nu, men det vil sikkert blive fordoblet indenfor kort tid.
På Android platformen skal der jo nok fokuseres på at få udviklet nogle flere Apps, for at kunne modstå konkurrencen fra Apple, hvor udbuddet er helt outstanding.

Posted in Smartphones | Leave a comment